Kasi-Jesper øjner nyt milliardslagsmål med Pandora – vil have tavse topfolk til at vidne

Han har kæmpet i mere end ti år, men nægter at give op. I 2021 tabte Jesper »Kasi« Nielsen et spektakulært slagsmål i voldgiftsretten om et milliardbeløb til sin tidligere arbejdsgiver Pandora. Men nu vil den omdiskuterede erhvervsmand have genåbnet sagen, da nye og helt centrale vidner angiveligt er klar til at fortælle, hvad der i virkeligheden er sket. »Jeg havde givet op, da dommen faldt i voldgiftsretten i 2021, fordi vi havde brugt alle juridiske værktøjer. Men nu har nogle tidligere topdirektører vist mig interne dokumenter, der afslører et stort svindelnummer,« siger Jesper Nielsen. Økonomisk Ugebrev skriver søndag om de nye dokumenter, som tilsyneladende viser, hvordan der blev udarbejdet to sideløbende regnskaber i smykkevirksomheden Pandora. Berlingske har haft mulighed for at gennemgå samme dokumenter, som Jesper Nielsen håber vil genåbne den langstrakte sag. Og hovedpersonen mener, at Pandora skylder ham 2,3 milliarder kroner. Pandora afviser beskyldningerne, og smykkevirksomheden mener ikke, at der er kommet nye oplysninger frem. »Det er stærke anklager, som vi tager skarpt afstand fra. Jesper Nielsen fortsætter tilsyneladende med at fremsætte fatamorgana-krav og påstande om uhæderlig adfærd fra Pandoras side,« hedder det i et skriftligt svar fra Pandoras advokat, Jeppe Jensen. Store armbevægelser Kasi-Jesper blev kendt i offentligheden for at have opbygget Pandoras succesfulde forretninger i blandt andet Tyskland. Han blev sponsor for fodboldklubben Brøndby, arrangerede store håndboldkampe og udtalte sig om det meste i offentligheden. Det var til en vis grad finansieret af penge, som Kasi-Jesper endnu ikke havde modtaget fra sit delvise ejerskab af det store Pandora-datterselskab CWE, som stod for operationerne i det centrale Europa. Oprindelig havde Kasi-Jesper fået 400 millioner kroner, da Pandora blev børsnoteret i 2010. Men han stod til at modtage yderligere en betydelig bonus – en såkaldt earn-out. Den skulle udregnes ud fra, hvor meget CWE-selskabet tjente i en periode frem til 2014. Ifølge Kasi-familiens egne beregninger burde earn-out-aftalen være på 824 millioner kroner ud over de 400 millioner kroner, som der allerede var udbetalt. Men det gik langtfra som planlagt. Indtjeningen dykkede pludselig markant i CWE-selskabet, og Pandora kunne i 2015 overraskende meddele Jesper »Kasi« Nielsen, at aftalen var værdiløs, fordi CWE-selskabet ikke havde tjent tilstrækkeligt. En voldgiftssag fra 2021 slog også fast, at der ikke ville komme flere penge til Kasi-Jesper. Nyt ukendt vidne Dermed lignede det en afsluttet sag. Men det sidste punktum er muligvis ikke sat. Sidste år skrev erhvervsmediet Finans, at Jesper »Kasi« Nielsen havde fundet beviser på, at Pandora bevidst manipulerede indtjeningen i CWE-selskabet, da han skulle købes endeligt ud af smykkekoncernen. Også dengang truede han med et milliardkrav. Men nu skulle nye centralt placerede vidner – som Berlingske kender identiteten på – være på vej til at fortælle om den påståede manipulation. Ifølge oplysningerne findes der to regnskaber: Pandoras eksterne regnskab, som viser, at indtjeningen i CWE dykkede. Og et internt, som tegner et andet og langt mere positivt billede. Det første blev brugt til at udregne earn-out-aftalen med Jesper Nielsen. Det sidste blev angiveligt brugt til at beregne de bonusser, som Pandora udbetalte til de ansatte. Materialet kan ifølge Jesper Nielsen dokumentere, at bonusserne for 2014 var baseret på en driftsindtjening i CWE-selskabet, der var langt højere end de tal, som blev lagt frem for Kasi-familien. De nye oplysninger har fået Jesper Nielsen til at forberede en ny voldgiftssag, hvor vidnerne ifølge Økonomisk Ugebrev vil fortælle, hvordan det var muligt at få det fremstillet, som om indtjeningen faldt i CWE-selskabet. Et fald, som betød, at Pandora undgik den såkaldte earn-out-udbetaling til Kasi-familien. Erfaren advokat hentet ind Til at føre en mulig ny sag har Jesper Nielsen hyret den erfarne advokat og ekspert i voldgiftssager Dan Stampe-Terkildsen. Han ønsker endnu ikke at udtale sig om sagen, men henviser i stedet til det klageskrift, som skal danne grundlag for den mulige nye sag. I klageskriftet fremgår det blandt andet, at der skulle være dokumentation, som viser et langt større overskud i Pandora CWE i perioden 2012 til 2016 end dem, som Kasi-familien blev præsenteret for. »De rapporterede tal i denne rapport står i skarp kontrast til de tal, der er fremlagt for Kasi ApS,« skriver advokaten. Klageskriftet omtaler et internt Pandora-dokument, hvor det under overskriften »Pandora CWE – FY 2014 Financial Key Figures« fremgår, at driftsindtjeningen – kaldet Ebitda – i 2014 lå på 76,2 millioner euro i datterselskabet. Det svarer til knap 570 millioner kroner – et beløb, som angiveligt ville have udløst en stor udbetaling til Kasi-Jesper. Ifølge klageskriftet var det en omfattende og velplanlagt fremgangsmåde, som blev brugt til at presse indtjeningen ned i Pandoras tyske datterselskab. Returvarer til Hamburg Det skete ifølge Kasi-Jespers advokat ved, at CWE købte returvarer fra andre Pandora-selskaber rundtom i verden. Herefter blev de nedskrevet til nul – en metode, som påførte CWE et tab på flere hundrede millioner kroner, mens andre dele af Pandora slap for den omkostning. Det skulle være sket ved, at store mængder smykker, som en del af planen, blev fragtet fra andre dele af verden til Hamburg, så de fysisk befandt sig på CWEs område. I klageskriftet hedder det, at formålet var at fjerne »den retmæssige betaling til Kasi ApS«. »Forskellen i Ebitda (driftsindtjeningen, red.) er ydermere frem til dags dato holdt skjult for Kasi ApS, Voldgiftsinstituttet og den uafhængige revisor,« skriver Dan Stampe-Terkildsen. I klageskriftet hedder det videre, at metoden var »planlagt over lang tid og gennemførelsen har været krævende både tidsmæssigt og planlægningsmæssigt«. De nye oplysninger kommer frem, fordi tidligere højt placerede medarbejdere skulle have fortalt om tiden i smykkevirksomheden. Jesper »Kasi« Nielsen ønsker at føre dem som vidner, hvis der bliver åbnet en ny voldgiftssag. En genåbning af sagen vil ifølge Berlingskes oplysninger kræve grundig dokumentation for de påstande, som klageskriftet indeholder. Samtidig vil en ny voldgiftssag næppe finde sted, hvis ikke de nye kilder på forhånd vil underskrive en erklæring om den påståede manipulation og om, at de vil fortælle om det i retten. Sagen er også kompliceret af, at selskabet Kasi ApS – som står bag kravet – er gået konkurs og ifølge CVR blev opløst i februar sidste år. I første omgang skal konkursboet genåbnes. Planen er, at det skal ske inden for kort tid, efter at den tyske håndboldklub Rhein-Neckar Löwen tidligere på sommeren anmodede Sø- og Handelsretten om det. Konkursboet skal genåbnes Jesper Nielsen har været involveret i klubben, som har et krav på 26 millioner kroner i konkursboet. Lykkes det at åbne konkursboet, vil Jesper Nielsens advokat sende klageskriftet til voldgiftsretten, som herefter skal afgøre, om de nye oplysninger er tilstrækkelige til at genåbne sagen. »Jeg er helt sikker på, at vi får pengene. Hvis jeg skal sige det lidt som en fra Vestegnen, så trækker vi nu bukserne af dem. Det, de har gjort, er helt vildt,« siger Jesper Nielsen. Ifølge Pandora er anklagerne i det kommende klageskrift til voldgiftsretten opfundet af Jesper Nielsen. »Hans hjemmestrikkede klageskrift indeholder intet nyt, og hans såkaldt nye afsløringer er kendt viden, der alt sammen blev behandlet af voldgiftsretten, som har afgjort sagen. Vi betragter den på alle måder som lukket,« hedder det fra Jeppe Jensen, advokat for Pandora. Berlingske har stillet en række spørgsmål til sagen, som Pandora ikke har ønsket at svare på. Blandt andet har smykkekoncernen ikke forholdt sig til klageskriftets påstand om, at virksomheden nedskrev returvarer til nul og påførte datterselskabet store tab, ligesom Pandora heller ikke vil forholde sig til, om der blev ført to forskellige regnskaber for selskabet. Frank Thinggaard, professor i eksternt regnskab på Aarhus Universitet, siger, at meget endnu er uklart, og at det på nuværende tidspunkt er svært at sige noget præcist om sagen. Han gør dog opmærksom på, at der er et klart, standardiseret regelsæt, som officielle eksterne årsregnskaber skal overholde. Men samtidig kan en virksomhed sideløbende operere med alternative interne tal. »I et internt regnskab kan virksomheden derimod lave alle de justeringer, det vil, så det passer til dets eget formål, for eksempel se bort fra visse omkostningsposter, når der beregnes bonus til ledende medarbejdere. Der behøver med andre ord ikke være én til én-sammenhæng mellem interne og eksterne regnskaber,« siger Frank Thinggaard. Bedste investering fra en kapitalfond Den helt store vinder på investeringen i Pandora var kapitalfonden Axcel. I 2008 købte fonden 60 procent af virksomheden og børsnoterede den blot to år efter med en stor fortjeneste. Axcels investering i Pandora viste sig siden at blive en af de bedste investeringer, som en europæisk kapitalfond nogensinde har foretaget. Pengene fra opkøbet kom 40 gange igen og betød, at Axcel skabte et overskud på næsten 20 milliarder kroner. Flere partnere har efterfølgende modtaget trecifrede millionbeløb for investeringen. Allerbedst gik det for den ansvarlige partner, Nikolaj Vejlsgaard, som personligt tjente omkring 300 millioner kroner på Pandora, og Axcels daværende topchef, Christian Frigast, som har tjent i nærheden af en halv milliard kroner på investeringen. Sådan er det slet ikke gået for Jesper Nielsen. Han har været gennem en række svære år efter tidligere at have brugt mange penge på særligt investeringer i sportsklubber. I 2020 gik Jesper Nielsen personligt konkurs, fordi han havde modtaget flere millionbøder for at omtale Pandora-sagen, som ellers var omfattet af en tavshedsklausul. Siden blev både Jesper Nielsen, hans søster Annette og moderen Dorthe Nielsen – som sammen havde udgjort ledelsen i Kasi ApS – idømt konkurskarantæne for »groft uforsvarlig forretningsførelse« af Sø- og Handelsretten. Det betød, at de i en periode på to år ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Karantænen skyldes blandt andet, at der forsvandt omkring 14 millioner kroner ud af Kasi ApS, lige inden selskabet i 2019 gik konkurs med en kæmpe gæld. Hverken Christian Frigast, stifter og formand for Axcel, eller Boris Frederiksen, partner i Kammeradvokaten og kurator i Kasi ApS, ønsker at udtale sig om sagen. https://www.berlingske.dk/virksomheder/kasi-jesper-oejner-nyt-milliardslagsmaal-med-pandora-vil-have-tavse